Diabetes Type 2; lær hvordan livsstil, daglige rutiner kan påvirke dit blodsukker.


Godt nyt, vores livsstil spiller en afgørende rolle i forbindelse med type 2 diabetes, og det kan vi gøre noget ved. Insulinresistens er beskrivelsen for forstadiet til til diabetes type 2. Det kan være meget udfordrende at holde dit blodsukkerniveau inden for det interval, som ens læge har anbefalet. Det er jo netop fordi mange ting får dit blodsukkerniveau til at ændre sig, nogengange uventet.Insulinresistens er ofte forbundet med træthed, øget fedtdeponering og manglende evne til at tabe sig, Kost, sund vægt og regelmæssig aktivitet er vigtige dele af et behandlingsforløb. For nogle mennesker kan det enda være nok til at eliminere behovet for medicin. Sunde vaner hjælper uanset det fleste med at mindske risikoen for komplikationer i forbindelse med deres diabetes, type 2. De største årsager til diabetes er fedme, overvægt og manglende fysisk aktivitet. Man kan dog godt have type 2 selvom man ikke opfylder disse årsager. Men de er de meste almindelige årsager til at den er ansvarlig for næsten 80% af diabetes tilfælde i Danmark.


Hvor udbredt er diabetes 2?

Diabetes type 2 er den hastigt voksende sygdom i danmark lige nu, og desværre behandles den i stigende grad med en recept på insulin, fremfor inspiration og motivation til ændre livsstil og implementere gode vaner. I min optik fjerner man altså ikke årsagen men nedtoner istedet symptomer med medicin og evt følgesygdomme til følge.Ifølge Diabetes Foreningen antages det, at her i landet er vi næsten oppe på 300.000, som har diabetes og hyppigheden er stigende.

Heraf 252.000 med type 2-diabetes,

28.000 med type 1-diabetes.

76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.

360.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (præ-diabetes).

Overspisning og inaktivitet, som medfører overvægt og insulinresistens, er de vigtige livstilsfaktorer, der er årsagen til de mange nye tilfælde af diabetes 2 i befolkningen.

Alt for mange af de danskere med type 2-diabetes får ikke hjælp til at spise anderledes og dyrke mere motion, selv om de ønsker det. Det viser ny, stor undersøgelse fra Diabetesforeningen.

Omkring hver fjerde med type 2-diabetes har ikke fået tilbudt hjælp til at ændre spisevaner og få mere motion, selvom om de gerne ville have haft det. Det viser Diabetesforeningens nye undersøgelse Livet med diabetes 2019.

Undersøgelsen er den største nogensinde i Danmark, der kortlægger livet med diabetes.

Svarene viser, at kommuner og læger – altså det nære sundhedsvæsen – skal være bedre til at tænke livsstilen ind i behandlingen af type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen:

Livsstil bør tænkes langt mere ind i behandlingen af type 2-diabetes, men det sker ikke i dag, siger forskningschef Tanja Thybo.

- Vi ved, at langt de fleste, der får type 2-diabetes, gerne vil foretage livsstilsændringer, og dansk forskning har vist, at faglig kvalificeret støtte til kost og motion kan gøre en kæmpe forskel især i starten af diabetesforløbet. Men alt for mange får slet ikke tilbuddet, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen


Den gode nyhed er, at jeg er kavlificeret og gerne vil hjælpe dig. Vi kan sammen få styr på din diabetes type 2. Ved at ændre på 6 vigtige faktorer i din livsstil kan vi mindske din type 2, måske enda helt slippe af med den.




1) SPIS SUNDT

Sund kost er afgørende, når du har diabetes type 2, fordi det du spiser påvirker dit blodsukker. Ingen fødevarer er som udgangspunkt forbudt, men alt med måde. Fokus skal være på at spise netop det, og så meget som din krop har brug for. En varieret kost af protein, fedt- og kulhydrat og hermed få en sund og alsidig kost. Så masser af grøntsager, frugt, og fuldkorn. Vælg magert kød og mejeriprodukter. Indtag af kød, særligt forarbejdet kød og kødpålæg, er forbundet med øget risiko for udvikling af af diabetes type 2, og det er bl.a kødets indhold af animalsk mættet fedt, der vurderes at være involveret i udviklingen. Begræns mad, der indeholder meget sukker og fedt. Et højt indhold af animalsk mættet fedt ser ud til at være forbundet med øget risiko for udvikling af diabetes type 2. En reduktion i indtaget af såvel sukke som animalsk mættet fedt, men med et højere indtag af grøntsager og bælgfrugter, ser ud til at kunne sænke insulinniveauerne og øge insulinfølsomheden og sådan bedre tilstanden, og øge chancerne for at tabe sig.Netdoktor skriver; "Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Vigtigt er også en fedtfattig kost, der kan fremme vægttab". En mere grøn livsstil med et højere indtag af bønner og linser som gode proteinkilder ser ud til at være en effektivt i behandling af type 2 diabetes.



2) TRÆNING

Hvis ikke aktiv nu, så er det på rette tid at starte.

Du behøver ikke gå i motionscenter. Bare kom ud og gå, cykle eller endnu mere optimalt få dit eget skræddersyet program og træn sammen med mig. Studier har vist, at styrketræning, lange gåture i rask tempo, samt cykling er befordrende for insulinfølsomheden.

Målet skal være 30- gerne 60 minutters aktivitet, der får dig til at svede og får din puls op de fleste af ugens dage.

En aktiv livsstil hjælper dig med at kontrollere din diabetes ved at sænke dit blodsukker. mange andre kropslige funktioner stabiliseres også af mere motion og mindre sukker. Forskning har vist at allerede efter kun 3 måneder kan der med effektiv motion opleves samme positive effekt på blodtrykket som blodsænkende medicin. Det mindsker også din chancer for at få hjertesygdomme. Plus. det kan hjælpe dig med at tabe overflødig kilo og mindske stress.

Kombineres med et par liter rent vand dagligt, sund vitaminrig kost, vitamin D3 og gode omega 3 olier, giver man kroppen optimale betingelser for at skabe indre balance. bonusen er mere energi, glæde og overskud. Der er flere fordele ved at du bevæger dig mere i din hverdag, når du har type 2-diabetes.

  • Øger virkning af insulin, så din krop bedre kan optage sukkeret fra blodet

  • Sænker dit blodsukker og kan påvirke dit blodtryk og kolesterol i positiv retning

  • Øger dit psykiske og fysiske velvære

  • Opbygger og/eller bevarer muskler

  • Styrker knoglerne 

  • Hjælper med at fastholde et vægttab

Sådan virker motion på dit blodsukker

Klik på billedet herunder fra Diabetes Foreningen og få et overblik over, hvad der sker med dit blodsukker, når du dyrker motion.

https://diabetes.dk/media/15333797/Sådan-virker-motion.pdf




3) OPSØG LÆGE, PAS PÅ DIN KROP

Det er vigtigt, at du sammen med din læge holder godt øje med forandringer i din krop. Se din læge mindst 2 gange årligt. Diabetes øger dine odds for hjertekarsygdomme. Så lær at have styr på dine tal, især skal du holde øje med blodtryk, kolesterol og blodsukker. Desuden skal du regelmæssigt have tjekket urinen for æggehvidestof, ligesom du skal have tjekket dine øjne, fødder, nyrer og vægt.




4) LÆR AT HÅNDTER DIN STRESS.

Når du er stresset, stiger dit blodsukkerniveau. Og når du er nervøs, styrer du med højst sandsynlighed ikke din diabetes godt. Det kan medføre at du glemmer at træne, spise rigtigt eller tage dine medicin. Find måder at sænke din stress på - gennem dyb vejrtrækning, mindre tid på mobil inden sengetid, yoga eller hobbyer, der får dig til at slappe af.



5) RYGESTOP.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 16 procent af danskerne ryger dagligt – men blandt type 1-dibetikere er det 20 procent og blandt type 2-diabetikere 18 procent. Diabetes og rygning er en farlig cocktail, fordi et forhøjet blodsukker og tobak begge belaster blodkarrene og kan føre til blodpropper. Stop med at ryge. Diabetes og rygning er en farlig kombination. Vi ved, at man kan blive syg udelukkende af at ryge, og har man diabetes, der i sig selv øger risikoen for forkalkning i blodkarrene betragteligt, så opstår der altså en kæmpe risiko. Med diabetes er der større sandsynlighed for, at du har helbredsproblemer som hjertesygdomme, øjensygdomme, slagtilfælde, nyresygdom, blodkar sygdom, nerveskader og fodproblemer. Hvis du ryger, er din chance for at få disse problemer endnu højere. Rygning kan også gøre det sværere at træne.





6) KONTROLER DIT ALKOHOLINDTAG

Alkohol kan føre til forstyrrelser i blodsukkeret hos personer med diabetes, hvor det især er farligt i forbindelse med for lavt blodsukker. Det gælder især personer med type 1-diabetes, men også hos nogle med type 2-diabetes.

Det kan være lettere at kontrollere dit blodsukker, hvis du ikke får for meget øl, vin og spiritus. Så hvis du vælger at drikke, så overdriv endelig ikke. Alkohol kan påvirke dit blodsukker. Kontroller dit blodsukker, før du drikker, og undgå for lavt blodsukker. Hvis du bruger insulin eller tager medicin til din diabetes, skal du spise når du drikker. Nogle drikkevarer - kan være høje på deres kulhydrater, så tag det i betragtning, når du tæller kulhydrater.


Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol

  1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

  2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld

  3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande for mænd

  4. Du har en høj risiko for a blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd

  5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

  6. Er du gravid - undgå alkohol. Prøver du at blive gravid - undgå alkohol for en sikkerheds skyld

  7. Er du ældre - vær særligt forsigtig med alkohol






  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
  • LinkedIn - Grey Circle

© 2018 Merete Lasnier Global